2012-04-24 16:05:59 CEST

2012-04-24 16:07:05 CEST


REGULATED INFORMATION

Danish
Össur hf. - Årsregnskabmeddelelse

Össur - Delårsrapport for 1. kvartal 2012


GOD OMSÆTNINGSVÆKST

Omsætning  - Össur opnåede god vækst i  omsætningen med en stigning på 5% målt i
lokal  valuta. Den samlede omsætning udgjorde  USD 100 mio. sammenlignet med USD
97 mio.  i  1. kvartal  2011. Alle  markeder  og  produktsegmenter  bidrager til
væksten.  Omsætningen inden for skinner og støtteprodukter udviste moderat vækst
på  2% målt i lokal valuta. Inden for proteser udviklede omsætningen sig stærkt,
og væksten udgjorde 7% målt i lokal valuta.

Lønsomhed - Nettoresultatet udgjorde USD 10 mio. svarende til 10% af omsætningen
og  en stigning på 22% sammenlignet med 1. kvartal 2011. EBITDA udgjorde USD 18
mio.  svarende til 18% af omsætningen,  og bruttoresultatet udgjorde USD 62 mio.
svarende til 62% af omsætningen.

Jón Sigurðsson, President & CEO, udtaler:"Omsætningsvæksten i 1. kvartal var god og i tråd med vores forventninger for
året. Som i foregående kvartaler bidrager alle segmenter og regioner til
væksten, og i endnu et kvartal leverede EMEA en stærk samlet vækst.
Introduktionen af vores seneste tilføjelse til selskabets omfattende bioniske
platform, SYMBIONIC LEG, var blandt de væsentligste milepæle sidste år.
SYMBIONIC LEG blev godt modtaget i markedet i 1. kvartal, og vi modtager
positive tilbagemeldinger."

Produkter  - Innovation er afgørende  for at skabe væskt.  Otte nye produkter og
produktopdateringer  blev lanceret i løbet af kvartalet. Blandt lanceringerne er
en nyudviklet version af Proprio Foot. Den nye version gør det muligt at tilbyde
mindre  størrelser og højere vægtgrænser, hvilket udvider dette vigtige produkts
spændvidde over for forskellige brugerprofiler.

Forventninger 2012 - Ledelsen fastholder de tidligere udmeldte forventninger til
2012. Den  organiske  omsætningsvækst  i  lokal  valuta  forventes  at  ligge  i
intervallet 4-6%, og den korrigerede EBITDA-margin forventes at blive i niveauet
20-21% af omsætningen.

Telekonference  afholdes i morgen, den  25. april kl. 12:00 dansk tid/kl. 10:00
GMT/ kl. 6:00 EST

Össur  afholder  i  morgen,  onsdag  den  25. april, en telekonference, hvor Jón
Sigurðsson,  President  &  CEO,  og  Hjörleifur  Pálsson, CFO, vil præsentere og
gennemgå resultatet for 1. kvartal. Telekonferencen vil foregå på engelsk og kan
følges på Össurs website: www.ossur.com

Ring på et af følgende telefonnumre for at deltage i telekonferencen:
Europa: +44 (0)20 3043 2436 eller +46 (0)8 505 598 53
USA: +1 866 458 40 87
Island: 800 8660


[HUG#1605510]