|
|||
2013-02-06 16:00:00 CET 2013-02-06 16:01:28 CET REGULATED INFORMATION Össur hf. - ÅrsregnskabmeddelelseÖssur - Årsregnskabsmeddelelse 20122012 levede op til forventningerne - og 4. kvartal satte rekord for bioniske produkter Omsætning - Omsætningen for 2012 steg 3% målt i lokal valuta som er i overensstemmelse med forventningen om en vækst på 2-3%. Den samlede omsætning udgjorde USD 399 mio. mod USD 398 mio. i 2011. Alle segmenter og hovedmarkeder i Europa bidrager fortsat med gode vækstrater, mens salget af proteser på de amerikanske markeder var påvirket af refusionsmyndighedernes igangværende RAC- audits (Recovery Audit Contractors). Omsætningsvæksten inden for proteser var 4%, og for skinner og støtteprodukter var omsætningsvæksten 3%, begge målt i lokal valuta. Salget af bioniske produkter satte rekord i 4. kvartal og udgjorde 17% af protesesalget. Lønsomhed - Bruttomarginen er fortsat stabil. Fabrikken i Mexico og en række andre LEAN-tiltag inden for produktion og drift bidrager positivt til bruttomarginen, mens det afdæmpede protesesalg påvirkede udviklingen negativt. Bruttoresultatet udgjorde USD 248 mio. svarende til 62% og var på niveau med 2011. EBITDA udgjorde USD 70 mio. svarende til en EBITDA-margin på 18% i overensstemmelse med forventningen om en margin på 18-19%. Årets resultat steg med 9% i 2012 og udgjorde USD 38 mio. sammenlignet med USD 35 mio. i 2011. Stigningen var primært drevet af et fald i Össurs finansielle omkostninger. Össurs pengestrømme er fortsat stærke, og pengestrømme fra driftsa ktiviteter steg til 18% af omsætningen i 2012 mod 17% i 2011. Össur har opbygget en stærk balance med afsæt i virksomhedens stabile lønsomhed og stærke pengestrømme. På den baggrund er selskabet nu i stand til at tilbagebetale kapital til aktionærerne. På den ordinære generalforsamling vil bestyrelsen derfor foreslå aktionærerne en ny udbyttepolitik. Jón Sigurðsson, President & CEO, udtaler:"2012 blev endnu et stærkt år i EMEA-regionen, mens der var udfordringer på de amerikanske markeder som følge af vanskelige markedsvilkår. Protesesalget i EMEA viste stor styrke i årets løb, og salget af bioniske produkter nåede nye højder i 4. kvartal. Trods turbulens på refusionsområdet på de amerikanske markeder oplever vi i stigende grad accept af vores højtavancerede produkter. Et af vores nyeste og mest komplicerede produkt i den bioniske produktprotefølje, POWER KNEE, blev godkendt til refusion i USA pr. 1. januar 2013. Vi er godt tilfredse med, at der fortsat er efterspørgsel efter højtavancerede kvalitetsløsninger med afsæt i kliniske og sundhedsøkonomiske resultater." Amputerede atleter skriver historie - I 2012 skrev Oscar Pistorius historie, da han blev den første amputerede atlet, der deltog i de Olympiske Lege og konkurrerede mod atleter uden handicap. Oscar, som også går under navnet "Blade Runner", benytter Össurs Flex-Foot Cheetah-proteser. Også ved de Paralympiske Lege inspirerede handicappede atleter hele verden og tog endnu et skridt i retning af at ændre opfattelsen af handicappede. Nye produkter - I årets løb lancerede Össur 29 produkter fordelt ligeligt mellem skinner og støtteprodukter samt proteser. Inden for skinner og støtteprodukter har der været fokus på at fortsætte etableringen og udbredelsen af succesfulde produktsegmenter som Unloader One, der behandler slidgigt, samt produkter til støtte af ryggen og Rebound Walker. På proteseområdet var årets højdepunkt SYMBIONIC LEG, den første hele bioniske benprotese. SYMBIONIC LEG har været en succes, og produktet har modtaget positive tilbagemeldinger fra brugerne. Blandt de øvrige større projekter på proteseområdet var Balance-produktserien, som primært henvender sig til ældre brugere og brugere med et lavt aktivitetsniveau. Mexico - 2012 var det første hele regnskabsår med drift på den mexicanske fabrik, som åbnede i september 2011. Overflytningen af produkter til den mexicanske fabrik fra andre produktionssteder har været succesfuld og har ikke medført større komplikationer. Produktionsapparatet på fabrikken er moderne, og fabrikken vil også fremover styrke Össurs produktionskapacitet. Forventninger 2013 - Ledelsen forventer organisk omsætningsvækst i 2013 på 2-4% målt i lokal valuta. EBITDA-marginen forventes at udgøre i niveauet 18-19% af årets omsætning. Telekonference afholdes i morgen, den 7. februar kl. 12:00 dansk tid/kl. 11:00 GMT/kl. 6:00 EST Össur afholder i morgen, torsdag den 7. februar, en telekonference, hvor Jón Sigurðsson, President & CEO, og Hjörleifur Pálsson, CFO, vil præsentere og gennemgå resultatet for 4. kvartal og helåret 2012. Telekonferencen vil foregå på engelsk og kan følges på Össurs hjemmeside: www.ossur.com/investors Ring på et af følgende telefonnumre for at deltage i telekonferencen: Europa:+ 44 (0) 1452 555131 eller + 46(0)8 506 307 79 USA: + 1 866 682 8490 Island: +354 800 9300 [HUG#1676051] |
|||
|