|
|||
2009-11-02 18:19:23 CET 2009-11-02 18:21:28 CET REGULATED INFORMATION Össur hf. - SelskabsmeddelelseÖssur hf. udbyder 29.500.000 stk. nye aktier i rettet emission til markedskursMå ikke offentliggøres eller udleveres i Australien, Canada, Japan eller USA. Pressemeddelelse fra Össur hf. Reykjavik, 2. november 2009 GMT 17:15 Bestyrelsen i Össur hf. (Össur) har i dag besluttet at iværksætte et rettet udbud og en rettet emission ("Udbuddet") af indtil 29.500.000 stk. nye aktier i Össur til markedskurs og uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Udbuddet vil blive gennemført som en accelereret bookbuilding-proces af maksimalt 29.500.000 stk. aktier à nom. ISK 1 (de "Nye Aktier"), svarende til op til ca. 7,0% af Össurs nuværende aktiekapital med en nominel værdi på ISK 423.000.000. Udbudskursen vil blive fastsat efter lukningen af den accelererede bookbuilding-proces. Baseret på aktiens lukkekurs den 2. november 2009 på DKK 5,20 vil bruttoprovenuet fra Udbuddet udgøre ca. DKK 153 mio. (USD 30 mio.) ved en fuldtegning af Udbuddet. Formålet med Udbuddet er at øge Selskabets finansielle fleksibilitet og styrke grundlaget for fremtidig vækst. I de seneste år har Össur udviklet sig til en global leverandør af ikke-invasivt ortopædisk udstyr. Össur har i dag en veletableret position som en globalt markedsførende spiller med en stærk markedsposition inden for sine væsentlige produktsegmenter. Selskabet har formået at øge værdien af sine produkter kontinuerligt gennem innovation samt at opnå vækst gennem strategiske opkøb. Ledelsen vurderer, at de langsigtede udviklingsmuligheder for Selskabets aktiviteter er lovende. Össur overvåger løbende markedsudviklingen og eventuelle opkøbsmuligheder. Össur er i en god position til at drage fordel af mulighederne i et voksende marked. Endvidere ønsker Össur at forøge Selskabets "free float" og derved forbedre likviditeten og prissætningen af Össurs aktier. Udbuddet Udbuddet foretages til visse institutionelle og andre kvalificerede investorer hjemmehørende i Danmark og internationalt. Udbuddet foretages ikke til investorer, der er hjemmehørende i Island. Udbuddet foretages uden fortegningsret for Össurs eksisterende aktionærer i henhold til den bemyndigelse, der er indeholdt i sektion B, andet afsnit af paragraf 2.01 i Selskabets vedtægter. SEB Enskilda er Sole Lead Manager. Tegningsordrer skal afgives og køb skal foretages gennem Sole Lead Manager. Bookbuilding-processen begynder straks. Kursfastsættelse og tildeling forventes offentliggjort hurtigst muligt efter afslutningen af bookbuilding-processen. Beslutning om aktiekapitalforhøjelse Bestyrelsen i Össur har besluttet at iværksætte Udbuddet af indtil maksimalt 29.500.000 stk. aktier à nom. ISK 1. Beslutningen om at forhøje aktiekapitalen er truffet i henhold til den bemyndigelse, der er indeholdt i sektion B, andet afsnit af paragraf 2.01 i Selskabets vedtægter. Optagelse til handel og officiel notering NASDAQ OMX Iceland og NASDAQ OMX Copenhagen har bekræftet, at de Nye Aktier vil blive optaget til handel og officiel notering under den eksisterende ISIN-kode IS0000000040 efter registrering af aktiekapitalforhøjelsen i det islandske selskabsregister. Den midlertidige ISIN-kode IS0000019669 vil IS0000019669blive sammenlagt med ISIN-koden for de eksisterende aktier hos den islandske værdipapircentral og VP Securities. Den midlertidige ISIN-kode for de Nye Aktier vil ikke blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX, men alene blive registreret i VP Securities med henblik på tegning af de Nye Aktier. Forventet tidsplan for Udbuddet Forventet offentliggørelse af udbudskursen og Udbuddets størrelse gennem NASDAQ OMX: Senest 3. november 2009 Forventet betaling mod levering: 6. november 2009 Forventet registrering af kapitalforhøjelsen i det islandske selskabsregister: 6. november 2009 Forventet optagelse til handel og officiel notering af Nye Aktier på NASDAQ OMX under den eksisterende ISIN-kode: 9. november 2009 Det forventes, at datoerne for optagelse til handel og officiel notering, betaling og registrering af kapitalforhøjelsen kan fremrykkes, hvis Udbuddet lukkes tidligere end forventet. Selskabet kan efter eget skøn til enhver tid lukke eller forlænge udbudsperioden. Lock-up Selskabet har forpligtet sig i en periode på 180 kalenderdage efter de Nye Aktier er blevet optaget til handel på NASDAQ OMX til ikke at udstede eller offentliggøre nogen hensigt om at udstede nogen aktier eller værdipapirer, der kan konverteres eller ombyttes til aktier, eller som repræsenterer en ret til at tegne aktier, uden forudgående skriftlig tilladelse fra Sole Lead Manager (hvilken tilladelse ikke må nægtes eller forsinkes uden rimelig grund) i hvert enkelt tilfælde, undtagen i det omfang det kræves i henhold til ufravigelig islandsk lovgivning eller dansk lovgivning eller i relation til aktier, der skal udstedes som vederlag i forbindelse med opkøb, idet sådanne nyudstedte aktier dog ikke må overstige 5% af Selskabets aktiekapital på tidspunktet for opkøbet eller ved udnyttelse af optioner tildelt medarbejdere i henhold til eksisterende aktieoptionsordninger. De Nye Aktier De Nye Aktier får samme rettigheder som Össurs eksisterende aktier. De Nye Aktier noteres på navn i Selskabets aktiebog og udstedes og registreres gennem den islandske værdipapircentral og VP Securities. Ingen aktier, herunder de Nye Aktier, har eller vil have særlige rettigheder. De Nye Aktier er omsætningspapirer og har i enhver henseende de samme rettigheder som de eksisterende aktier. De rettigheder, der relaterer sig til de Nye Aktier, herunder stemmerettigheder og ret til udbytte, gælder fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering i det islandske selskabsregister. Handel med islandske finansielle instrumenter er underlagt islandsk valutalovgivning. Den islandske centralbank har meddelt fritagelse fra reglerne, således at der kan ske overdragelse af og handel med Össurs aktier. Generelt vil investorer, der ikke er hjemmehørende i Island, frit kunne handle med de Nye Aktier på det danske marked. Der henvises til Össurs hjemmeside, www.ossur.com/investors, for yderligere oplysninger om mulighederne for at overdrage og handle med Össurs aktier. Registrering af aktier, afregning og afvikling Össurs aktier er registreret hos den islandske værdipapircentral, Icelandic Securities Depository hf., Laugavegi 182, IS105 Reykjavik og VP Securities A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S. Össurs aktier handles under ISIN-kode IS0000000040. Afregning og afvikling af handel med Össurs aktier, herunder de Nye Aktier, på Nasdaq OMX Iceland og Nasdaq OMX Copenhagen foregår gennem Össurs aktieudstedende institutter i Island og Danmark. Nordea Bank Danmark A/S er aktieudstedende institut for Össurs aktier, herunder de Nye Aktier, for så vidt angår aktier registreret hos VP Securities A/S i Danmark. Beskatning og udbytte I henhold til islandsk lovgivning beskattes udbetaling af udbytte til aktieselskaber generelt med 10% og til enkeltpersoner med 15%. Aktieselskaber i EU eller EØS kan tilbagesøge indeholdt udbytteskat. Betaling af udbytteskat kan være undtaget eller reduceret i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster. Hver enkelt investor opfordres til selv at vurdere de skattemæssige konsekvenser ved en investering i aktier i Össur. Øvrige oplysninger Össur er et aktieselskab, der er stiftet og registreret i henhold til islandsk lovgivning under reg. nr. 560271-0189. Össurs regnskabsår følger kalenderåret. Der henvises til Össurs hjemmeside, www.ossur.com/investors, for yderligere oplysninger om Össur. Kontaktpersoner hos Össur: Jon Sigurdsson, adm. direktør, tlf. +354 515-1300 Hjorleifur Palsson, CFO, tlf. +354 515-1300 Sigurborg Arnarsdottir, IR Manager, tlf. +354 664-1044 Össur (OMX: OSSR) er en førende global leverandør af ikke-invasivt ortopædisk udstyr, som gør brugerne i stand til at føre et liv uden begrænsninger. Selskabets aktiviteter har fokus på at forbedre brugernes bevægelighed gennem innovative teknologier inden for skinner og støtteprodukter, proteser og kompressionsbehandling. Som en anerkendt Technology Pioneer, investerer Össur betragtelige beløb i forskning og udvikling. Selskabets præmierede design sikrer en stærk markedsposition. Össurs uddannelsesprogrammer og virksomhedsløsninger sikrer desuden vellykket behandling af patienter og kliniske forløb. Össur har hovedkontor i Island og har væsentlige aktiviteter i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien samt distributører over hele verden. ***** Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om salg af værdipapirer i USA. Værdipapirer må ikke udbydes eller sælges i USA uden registrering eller undtagelse fra registrering i henhold til US Securities Act of 1933 med senere ændringer. Værdipapirudstederen har ikke registreret og har ikke intentioner om at registrere nogen del af udbuddet i USA og har ej heller intentioner om at gennemføre et offentligt udbud af værdipapirer i USA. Denne meddelelse udleveres og henvender sig alene til personer a) uden for Storbritannien eller b) som er kvalificerede investorer som defineret i Artikel 2(1)(e) i Direktiv 2003/71/EF (Prospektdirektivet) og som enten er x) "investment professionals", som hører ind under Artikel 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 205 ("Bekendtgørelsen") eller y)"high net worth companies" og andre, til hvem det lovligt kan videreformidles, og som hører ind under Artikel 49(2)(a)-(d) i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer i a) og b) ovenfor betegnes under et "relevante personer"). De Nye Aktier er kun tilgængelige for, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne værdipapirer vil kun blive indgået med, relevante personer. Enhver person, der ikke er en relevant person, må ikke handle ud fra eller i tillid til dette dokument eller indholdet heraf. Denne meddelelse udgør annoncering og er ikke et prospekt i relation til Prospektdirektivet sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i det relevante hjemland i henhold til Prospektdirektivet. I ethvert EØS-medlemsland, som har gennemført Prospektdirektivet, er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til kvalificerede investorer i det pågældende medlemsland som defineret i Prospektdirektivet. ***** Denne meddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Selskabets virksomhed og Udbuddet. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Selskabet finder rimelige. De kan forandre sig eller blive ændret på grund af usikkerhed vedrørende den økonomiske, finansielle, konkurrencemæssige og lovgivningsmæssige situation samt markedsvilkår. Endvidere kan Selskabets virksomhed og dets evne til at nå sine mål blive negativt påvirket, hvis en eller flere af de risici, der er beskrevet i det resumé, der blev udarbejdet i forbindelse med noteringen af aktier i Össur på NASDAQ OMX Copenhagen ud over afsnittet "Risikofaktorer" i Össurs årsrapport 2008, bliver en realitet, eller hvis andre risici, der på nuværende tidspunkt ikke forudses eller anses for uvæsentlige, bliver en realitet. Selskabet forpligter sig ikke til at nå og giver ikke nogen garanti for at det vil nå sine målsætninger. Investor bør omhyggeligt overveje de risikofaktorer, der er beskrevet i det resumé, der blev udarbejdet i forbindelse med noteringen af aktier i Össur på NASDAQ OMX Copenhagen ud over afsnittet "Risikofaktorer" i Össurs årsrapport 2008. |
|||
|