|
|||
2009-11-03 08:24:15 CET 2009-11-03 08:26:28 CET REGULATED INFORMATION Össur hf. - SelskabsmeddelelseGennemførelse af Udbuddet af 29.500.000 nye aktierMå ikke offentliggøres eller udleveres i Australien, Canada, Japan eller USA. Pressemeddelelse fra Össur hf. Reykjavik, 3. november 2009; GMT 07:30 Gennemførelse af Udbuddet af 29.500.000 nye aktier Udbuddet ("Udbuddet") af 29.500.000 stk. nye aktier (de "Nye Aktier") i Össur hf. ("Össur") er blevet succesfuldt afsluttet via en accelereret bookbuilding-proces. Der henvises endvidere til selskabsmeddelelse af 2. november 2009. Udbudskursen er DKK 5,00 pr. Ny Aktie, hvilket sikrer Össur et bruttoprovenu på DKK 148 mio. (USD 29 mio). Udbuddet blev foretaget til institutionelle og andre kvalificerede investorer i Danmark og internationalt. Kapitalforhøjelse De Nye Aktier, der vil blive udstedt i forbindelse med Udbuddet, svarer til ca. 7,0% af Össurs registrerede aktiekapital før kapitalforhøjelsen og vil udgøre ca. 6,5% af Össurs registrerede aktiekapital, når kapitalforhøjelsen er gennemført. Efter kapitalforhøjelsen består Össurs aktiekapital af 452.500.000 stk. aktier à nom. ISK 1, svarende til en nominel værdi på ISK 452.500.000. Forventet tidsplan Betaling mod levering: 6. november 2009 Registrering af kapitalforhøjelsen i det islandske selskabsregister: 6. november 2009 Optagelse til handel og officiel notering af de Nye Aktier under den eksisterende ISIN-kode: 9. november 2009 De Nye Aktier får samme rettigheder som Össurs eksisterende aktier i enhver henseende. De Nye Aktier noteres på navn i Selskabets aktiebog og udstedes og registreres gennem den islandske værdipapircentral, Icelandic Securities Depository hf., og VP Securities A/S. Ingen aktier, herunder de Nye Aktier, har eller vil have særlige rettigheder. De Nye Aktier er omsætningspapirer og har i enhver henseende de samme rettigheder som de eksisterende aktier. De rettigheder, der relaterer sig til de Nye Aktier, herunder stemmerettigheder og ret til udbytte, gælder fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering i det islandske selskabsregister. Handel med islandske finansielle instrumenter er underlagt islandsk valutalovgivning. Den islandske centralbank har meddelt fritagelse fra reglerne, således at der kan ske overdragelse af og handel med Össurs aktier. Generelt vil investorer, der ikke er hjemmehørende i Island, frit kunne handle med de Nye Aktier på det danske marked. Der henvises til Össurs hjemmeside, www.ossur.com/investors, for yderligere oplysninger om mulighederne for at overdrage og handle med Össurs aktier. Der henvises til Össurs hjemmeside, www.ossur.com/investors, for yderligere oplysninger om Össur. Kontaktpersoner hos Össur: Jon Sigurdsson, adm. direktør, tlf. +354 515-1300 Hjorleifur Palsson, CFO, tlf. +354 515-1300 Sigurborg Arnarsdottir, IR Manager, tlf. +354 664-1044 Össur (OMX: OSSR) er en førende global leverandør af ikke-invasivt ortopædisk udstyr, som gør brugerne i stand til at føre et liv uden begrænsninger. Selskabets aktiviteter har fokus på at forbedre brugernes bevægelighed gennem innovative teknologier inden for skinner og støtteprodukter, proteser og kompressionsbehandling. Som en anerkendt Technology Pioneer, investerer Össur betragtelige beløb i forskning og udvikling. Selskabets præmierede design sikrer en stærk markedsposition. Össurs uddannelsesprogrammer og virksomhedsløsninger sikrer desuden vellykket behandling af patienter og kliniske forløb. Össur har hovedkontor i Island og har væsentlige aktiviteter i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien samt distributører over hele verden. ***** Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om salg af værdipapirer i USA. Værdipapirer må ikke udbydes eller sælges i USA uden registrering eller undtagelse fra registrering i henhold til US Securities Act of 1933 med senere ændringer. Værdipapirudstederen har ikke registreret og har ikke intentioner om at registrere nogen del af udbuddet i USA og har ej heller intentioner om at gennemføre et offentligt udbud af værdipapirer i USA. Denne meddelelse udleveres og henvender sig alene til personer a) uden for Storbritannien eller b) som er kvalificerede investorer som defineret i Artikel 2(1)(e) i Direktiv 2003/71/EF (Prospektdirektivet) og som enten er x) "investment professionals", som hører ind under Artikel 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 205 ("Bekendtgørelsen") eller y)"high net worth companies" og andre, til hvem det lovligt kan videreformidles, og som hører ind under Artikel 49(2)(a)-(d) i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer i a) og b) ovenfor betegnes under et "relevante personer"). De Nye Aktier er kun tilgængelige for, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne værdipapirer vil kun blive indgået med, relevante personer. Enhver person, der ikke er en relevant person, må ikke handle ud fra eller i tillid til dette dokument eller indholdet heraf. Denne meddelelse udgør annoncering og er ikke et prospekt i relation til Prospektdirektivet sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i det relevante hjemland i henhold til Prospektdirektivet. I ethvert EØS-medlemsland, som har gennemført Prospektdirektivet, er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til kvalificerede investorer i det pågældende medlemsland som defineret i Prospektdirektivet. ***** Denne meddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Selskabets virksomhed og Udbuddet. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Selskabet finder rimelige. De kan forandre sig eller blive ændret på grund af usikkerhed vedrørende den økonomiske, finansielle, konkurrencemæssige og lovgivningsmæssige situation samt markedsvilkår. Endvidere kan Selskabets virksomhed og dets evne til at nå sine mål blive negativt påvirket, hvis en eller flere af de risici, der er beskrevet i det resumé, der blev udarbejdet i forbindelse med noteringen af aktier i Össur på NASDAQ OMX Copenhagen ud over afsnittet "Risikofaktorer" i Össurs årsrapport 2008, bliver en realitet, eller hvis andre risici, der på nuværende tidspunkt ikke forudses eller anses for uvæsentlige, bliver en realitet. Selskabet forpligter sig ikke til at nå og giver ikke nogen garanti for at det vil nå sine målsætninger. Investor bør omhyggeligt overveje de risikofaktorer, der er beskrevet i det resumé, der blev udarbejdet i forbindelse med noteringen af aktier i Össur på NASDAQ OMX Copenhagen ud over afsnittet "Risikofaktorer" i Össurs årsrapport 2008. |
|||
|