2015-05-28 12:34:46 CEST

2015-05-28 12:35:47 CEST


REGULATED INFORMATION

Danish English
BankNordik P/F - Selskabsmeddelelse

BankNordik tilpasser organisationen


For at styrke konkurrenceevnen har banken i dag reduceret organisationen med 25
fuldtidsstillinger. 

BankNordik har i dag gennemført en organisationstilpasning, som især indebærer
en strømlining af privatkundeaktiviteterne, erhvervskundeområdet og
stabsfunktionerne i Danmark. Det sker som et led i bankens vedvarende
bestræbelser på at drive banken så effektivt som muligt for derigennem at
forbedre lønsomheden og konkurrenceevnen. 

I forbindelse med ændringerne fratræder 20 medarbejdere, og derudover sker en
reduktion af normeringerne på yderligere 5 fuldtidsstillinger, som følge af
naturlig fragang. 

”Vi vil holde os konkurrencedygtige og samtidig være en attraktiv investering
for investorerne”, udtaler Janus Petersen, administrerende direktør. ”Banken er
i vækst og oplever tilgang af nye kunder, men samtidig er konkurrencen om
kunderne også skærpet. For at kunne tilbyde markedets bedste vilkår er det
nødvendigt at være effektiv, og med bankens styrkede konkurrenceevne vil vi
holde fast i den gode udvikling af forretningen. Vi har indgået
afbødeforanstaltninger for de berørte medarbejdere med henblik på, at vores
dygtige medarbejdere kan komme godt videre.” 

Nedgangen i antallet af fuldtidsstillinger på 25 medfører forventede årlige
besparelser på ca. DKK 17 mio. Fratrædelsesomkostningerne udgør ca. DKK 13
mio., som vil indgå i regnskabet for 2. kvartal. 

Bankens forventninger til årets resultat er uændrede, idet der forventes et
resultat for 2015 som helhed på 200-240 mio. kr. før nedskrivninger,
engangsposter, kursreguleringer og skat. 



Yderligere oplysninger:

Janus Petersen, adm. direktør, tlf. (+298) 330 340

Árni Ellefsen, CFO, tlf. (+298) 330 348

Johnny í Grótinum, IR, tlf (+298) 230 380, jig@banknordik.fo



BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og
forsikringsaktiviteter på Færøerne og i Island. Koncernen blev grundlagt for
over 100 år siden på Færøerne, har 170.000 kunder, samlede aktiver på 16 mia.
kr. og ca. 480 medarbejdere. Banken er underlagt det danske finanstilsyn og er
børsnoteret på NASDAQ OMX. www.banknordik.dk.