|
|||
![]() |
|||
2016-02-25 08:00:05 CET 2016-02-25 08:00:05 CET SÄÄNNELTY TIETO BankNordik P/F - ÅrsregnskabmeddelelseBankNordik leverer et resultat i tråd med forventningerneStrategiske tilpasninger i 2015 sikrer et stærkt kundefokus i 2016 Hovedpunkter fra BankNordiks årsrapport for 2015: (Medmindre andet er anført, er nedenstående tal korrigeret for ophørende aktiviteter i Vörður) Driftsresultatet forbedret med 34% -- BankNordik opnåede i 2015 et driftsresultat på 194 mio.kr., svarende til en stigning på 49 mio.kr. sammenlignet med 2014 (+34%). -- Renteindtægterne faldt med 29 mio.kr. primært på grund af øget pres på rentemarginalen. -- Gebyr- og provisionsindtægterne steg med 30 mio.kr. som følge af øget aktivitet inden for kapitalforvaltning og realkreditformidling. -- Bidraget fra forsikringsaktiviteterne faldt med 1 mio.kr. til 28 mio.kr. -- Driftsomkostningerne steg med 15 mio.kr., hvilket blandt andet dækker over højere IT-omkostninger. Antal fuldtidsansatte medarbejdere udgjorde 446, hvilket er 61 færre end ultimo 2014. -- Nedskrivninger på udlån udgjorde 20 mio.kr., hvilket var 65 mio.kr. mindre end i 2014. -- Resultat før skat, inklusive ikke-fortsættende aktiviteter i Vörður, udgjorde -332 mio.kr. i 2015 mod -92 mio.kr. i 2014. -- Nedskrivning af goodwill udgjorde 468 mio.kr. i 2015 mod 250 mio. kr. i 2014. Goodwill relateret til aktiviter i Danmark og Grønland er nu fuldt afskrevet. -- Engangsomkostninger er opgjort til 54 mio.kr. mod 13 mio.kr. året før og dækker over fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse med de gennemførte organisationstilpasninger. -- Kursreguleringer udgjorde en udgift på 41 mio.kr. mod en indtægt på 3 mio.kr. i 2014. ”Vi er tilfredse med årets resultat. Presset på rentemarginalen blev opvejet af øgede gebyrindtægter, og vi opnåede en moderat stigning i udlån på 1,8%. Vi har nu indfriet vores målsætning om en kernekapitalprocent på 13%, hvilket fremadrettet gør det muligt at øge udbyttet til vores aktionærer,” udtaler BankNordiks administrerende direktør, Árni Ellefsen. “2015 var et begivenhedsrigt år både strategisk og driftsmæssigt. BankNordik er nu klar til at fokusere på de tilbageværende forretningsområder med en række kundeorienterede tiltag, der både understøtter væksten og øger effektiviteten,” siger Árni Ellefsen. Den kvartalsmæssige udvikling påvirket af de negative korte renter -- BankNordik opnåede et driftsresultat på 36 mio.kr. i 4. kvartal 2015, hvilket var 24 mio.kr. mindre end i 3. kvartal 2015. -- Renteindtægterne faldt med 5 mio.kr. i forhold til 3. kvartal 2015 på grund af øget pres på rentemarginalen. -- Rente- og gebyrindtægterne var uændrede i forhold til 3. kvartal 2015. -- Bidraget fra forsikringsaktiviteter faldt med 2 mio.kr. i forhold til 3. kvartal. -- Driftsomkostningerne var ligeledes uændrede i forhold til det foregående kvartal. -- Nedskrivninger på udlån udgjorde 11 mio.kr. i 4. kvartal i forhold til tilbageførte nedskrivninger på 7 mio.kr. i 3. kvartal 2015. -- Resultat før skat, inklusive ikke-fortsættende aktiviteter i Vörður, udgjorde -447 mio.kr. i 4. kvartal 2015 mod 42 mio.kr. i 3. kvartal 2015. -- Nedskrivning af goodwill udgjorde 468 mio.kr. i 2015. -- Engangsomkostninger blev opgjort til 29 mio.kr. i 4. kvartal mod en udgift på 11 mio.kr. i 3. kvartal. -- Kursreguleringer udgjorde en udgift på 4 mio.kr. i 4. kvartal mod en udgift på 20 mio.kr. i 3. kvartal. Nedskrivning af goodwill På baggrund af den årlige nedskrivningstest af de immaterielle aktiver har BankNordik besluttet at nedskrive den aktiverede goodwill på de danske og grønlandske aktiviteter med 468 mio.kr. Nedskrivningen skyldes en ændring i de forudsætninger der ligger til grund for nedskrivningstesten, herunder et lavt renteniveau, øgede kapitalkrav og afviklingen af erhvervskundeaktiviteterne i Danmark. Nedskrivningen er af teknisk karakter og er ikke kapital- eller likviditetspåvirkende. Kundetiltag i 2016 I forlængelse af de strategiske beslutninger om frasalg af Vørður og afvikling af erhvervskundeaktiviteterne i Danmark er BankNordik nu klar til at fokusere på kerneforretningen i 2016: De private kunder, private banking og erhvervskundesegmentet. En række tiltag vil blive iværksat i 2016, herunder – men ikke begrænset til – en udvidelse af privatkundeaktiviteterne i alle tre lande, yderligere kundesegmentering, øget tilgængelighed og udvidet brug af alternative kommunikationskanaler med henblik på at skabe et grundlag for at tiltrække nye kunder. Forventninger til 2016 Ledelsen forventer et resultat for 2016 før nedskrivninger, engangsposter, kursreguleringer og skat i niveauet 150-190 mio.kr. (2015: 214 mio.kr.). De lavere resultatforventninger for 2016 skal ses i lyset af den igangværende afvikling af erhvervskundeaktiviteterne i Danmark samt det fortsatte pres på rentemarginalen, en forventning om lavere indtægter fra investeringsporteføljen og en normalisering af låneomlægning inden for realkreditaktiviteterne. I 2016 forventes nedskrivningerne på udlån at være på niveau med 2015. Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de økonomiske forhold, herunder eventuelle pengepolitiske tiltag fra centralbankernes side. Kapitalmålsætning og udbyttepolitik BankNordik blev i november udpeget som SIFI i Færøerne og er således underlagt et særligt bufferkrav på 2% af den egentlige kernekapital, som vil blive indfaset i perioden 2016-2019. Banken havde dog allerede en egentlig kernekapitalprocent på 13,9% ultimo 2015 og har således opfyldt sin langsigtede kapitalmålsætning om at have en kernekapitalprocent på 13% i 2019. Derfor ventes det nye krav ikke at påvirke BankNordiks mulighed for at udbetale udbytte fremadrettet. Bestyrelsen indfører derfor en ny udbyttepolitik gældende fra 2016. Målet er at udbetale ca. 40% af nettoresultatet samt at gennemføre aktietilbagekøb med henblik på at tilpasse aktiekapitalen, så den afspejler bankens langsigtede kapitalmålsætning. På den ordinære generalforsamling den 30. marts 2016 indstiller bestyrelsen, at der udbetales 20 mio.kr. i udbytte for 2015 (2 kr. pr. aktie). Det ekstraordinære udbytte, som forventes at udgøre ca. 300 mio.kr., vil afhænge af opnåelsen af myndighedsgodkendelse og den endelige gennemførelse af salget af Vørður samt afviklingen af erhvervskundeaktiviteterne i Danmark. Det ekstraordinære udbytte vil blive udbetalt i takt med styrkelsen af bankens egentlige kernekapital. Yderligere oplysninger: Árni Ellefsen, adm. direktør, tlf. (+298) 230 348 BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og forsikringsaktiviteter på Færøerne og i Island. Koncernen blev grundlagt for over 100 år siden på Færøerne, har samlede aktiver på 16 mia. kr. og 446 medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på Nasdaq Island og Nasdaq Copenhagen. www.banknordik.dk Bilag: BankNordiks hovedtal for 2015 og sammenligningstal Hovedtal Mio.kr. 2015 2014 4. 3. 2. 1. 4. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. 2015 2015 2015 2015 2014 -------------------------------------------------------------------------------- Renteindtægter, netto 469 498 111 116 122 120 122 Gebyrindtægter, netto 226 196 52 52 67 55 51 Indtægter fra forsikring 28 29 8 10 10 0 6 Andre driftsindtægter 11 14 4 2 3 2 3 -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- Driftsindtægter* 734 737 175 180 203 176 183 Driftsomkostninger* -499 -484 -122 -122 -128 -127 -120 Sektoromkostninger m.v. -21 -23 -5 -5 -6 -5 -5 -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- Resultat før nedskrivninger* 214 230 47 54 69 43 58 Nedskrivninger på udlån -20 -85 -11 7 5 -20 -29 (netto) -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- Driftsresultat* 194 145 36 60 74 23 29 Engangsposter -522 -263 -497 -11 -14 0 -262 -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- Resultat før kursreg. og -328 -117 -461 49 60 23 -233 skat Kursreguleringer -41 3 -4 -20 -50 34 -13 -------------------------------------------------------------------------------- Resultat før skat, ekskl. -369 -115 -465 29 10 57 -245 Vörður -------------------------------------------------------------------------------- Resultat før skat, inkl. -332 -92 -447 42 12 61 -226 Vörður -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- Indlån m.v., mia.kr. 12,7 12,6 12,7 12,8 12,8 12,3 12,6 Udlån m.v., mia.kr. 10,7 10,5 10,7 10,7 10,7 10,6 10,5 Egenkapital, mia.kr. 1,8 2,0 1,8 2,1 2,0 2,0 2,0 Solvensprocent 16,8 14,8 16,8% 15,6% 15,0% 14,6% 14,8% Likviditetsmæssig 167% 182% 166,8% 175% 173% 157% 182% overdækning Driftsomkostninger/-indtægte 68% 66% 70% 67% 63% 72% 66% r Antal medarbejdere (FTE), 446 506 446 478 490 504 506 ult. (inkl. Vörður) -------------------------------------------------------------------------------- * Ekskl. engangsposter og kursreguleringer Yderligere oplysninger findes i årsrapporten (offentliggøres kun på engelsk). Årsrapporten er udarbejdet og offentliggjort på engelsk. I tvivlstilfælde er ordlyden i den engelske version gældende. |
|||
|