2014-08-07 08:18:00 CEST

2014-08-07 08:18:03 CEST


REGULATED INFORMATION

English Danish
BankNordik P/F - Selskabsmeddelelse

Resultatfremgang i første halvår 2014


Konkurrencesituationen presser renteindtægterne, men nedgangen i omkostningerne
er fortsat, så resultatet i første halvår 2014 blev 85 mio. kr. før skat i
forhold til 77 mio. kr. i samme periode sidste år. 

Af de 85 mio. kr. i overskud stammer 40 mio. kr. fra bankaktiviteter udenfor
Færøerne. 

Nedskrivninger på udlån er halveret i forhold til første halvår sidste år.

BankNordik-koncernen havde i første halvår 2014 samlede driftsindtægter på 395
mio. kr. mod 436 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år. Den væsentligste
årsag til indtægtsfaldet er et fortsat betydeligt konkurrencepres på
udlånsrenterne og dermed rentemarginalen, ikke mindst på Færøerne. 

Banken mærker en stigende efterspørgsel efter nye lån og kreditter og tilgang
af nye kunder, dog endnu ikke tilstrækkelig kraftig til at opveje afdragene på
gamle lån. Derimod kan aktivitetsfremgangen aflæses i den positive udvikling i
gebyrindtægterne, som steg i forhold til samme periode sidste år. 

Koncernens effektivisering har medført lavere driftsomkostninger, nemlig 268
mio. kr. i det forløbne halvår mod 282 mio.kr. i samme periode sidste år,
svarende til en reduktion på 5 %. I bankdelen er driftsudgifterne reduceret med
procentvis det samme som indtægterne er faldet, nemlig med 8 %. Indtægtsfaldet
i forsikringerne er drevet af højere skadeserstatninger fra den færøske
forsikring i andet kvartal i forhold til sidste år, samt lavere
investeringsindtægter til det islandske forsikringsselskab. 

Halvårets nedskrivninger på udlån og kreditter udgjorde 40 mio. kr. (netto) mod
75 mio. kr. i første halvår 2013. Det er i overensstemmelse med forventningerne
ved årets begyndelse om lavere nedskrivninger i 2014 end sidste år. 

Efter nedskrivninger, engangsposter og kursreguleringer blev koncernens
resultat 85 mio. kr. før skat mod 77 mio. kr. i første halvår sidste år. 

”Givet de udfordrende vilkår med vigende udlån og skærpet konkurrence kan vi
kun være tilfredse med halvårsresultatet, som er i tråd med vores forventninger
ved årets start” udtaler Janus Petersen, administrerende direktør. ”Jeg er især
godt tilfreds med, at de danske og grønlandske aktiviteter nu står for næsten
halvdelen af overskuddet.” 

Overdækning af krav til solvens og likviditet

BankNordiks kontrollerede risikoprofil afspejles i solvensbehovet på 8,9%, der
er blandt de laveste i Danmark og tæt på lovens minimum på 8%. Med en solvens
på 14,6% ved halvåret havde banken en margin på 5,7 procentpoint i forhold til
solvensbehovet. 

Den færøske regering har i august 2014 meddelt, at den planlagte implementering
af SIFI og Solvens II regelsættet først bliver gennemført på Færøerne i andet
halvår 2015 eller i 2016, men at indfasningsperioden fremdeles forventes at
følge tidsplanen i Danmark. 

Også med hensyn til kravene til likviditeten havde BankNordik ved halvåret en
solid overdækning, idet likviditeten udgjorde 2,6 gange lovkravet. 

Forventninger for 2014

BankNordiks ledelse fastholder sine forventninger ved årets begyndelse om et
resultat for 2014 som helhed på 200-240 mio. kr. før nedskrivninger,
engangsposter, kursreguleringer og skat. I første halvår opnåede koncernen et
resultat på 114 mio. kr. før nedskrivninger, engangsposter, kursreguleringer og
skat. 

Nedskrivninger på udlån forventes at blive lavere i 2014 end året før.

Bilag: BankNordiks hovedtal for 2. kvartal 2014.



Yderligere oplysninger

Janus Petersen, adm. direktør, tlf. (+298) 330 340

Árni Ellefsen, CFO, tlf. (+298) 230 348

Johnny í Grótinum, Investor Relations, tlf. (+298) 230 380, ir@banknordik.fo



BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og
forsikringsaktiviteter på Færøerne og i Island. Koncernen blev grundlagt for
over 100 år siden på Færøerne, har 170.000 kunder, samlede aktiver på 16 mia.
kr. og 510 medarbejdere. Banken er underlagt det danske finanstilsyn og er
børsnoteret på NASDAQ OMX. www.banknordik.dk. 



Hovedtal



Mio. DKK                     Q2     Q1     Q4     Q3     Q2     H1     H1   2013
                           2014   2014   2013   2013   2013   2014   2013       
--------------------------------------------------------------------------------
Renteindtægter, netto       126    133    133    143    151    258    298    574
Gebyrindtægter, netto        54     46     53     43     48    101     92    188
Indtægter fra forsikring     20      8     14     15     29     28     40     69
Andre driftsindtægter         4      3      5      3      4      8      6     14
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Driftsindtægter *           205    190    206    204    231    395    436    845
Driftsomkostninger *       -136   -132   -139   -136   -142   -268   -282   -558
Sektoromkostninger m.v.      -6     -6     -4     -4     -8    -12    -16    -26
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat før                 62     52     62     63     82    114    137    261
 nedskrivninger *                                                               
Nedskrivninger på udlån     -19    -21    -42    -32    -20    -40    -75   -147
 (netto)                                                                   
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Driftsresultat *             44     31     20     31     62     75     62    114
Engangsposter                 1     -2    -19      0     17     -1      8    -11
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat før kursreg. og     45     29      1     31     79     74     70    103
 skat                                                                           
Kursreguleringer              9      2    -10     16    -16     11      6     11
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat før skat            54     31     -9     47     63     85     77    114
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Indlån m.v., mia. DKK      12,4   12,1   12,2   12,0   12,3   12,4   12,3   12,2
Udlån m.v., mia. DKK       10,2   10,4   10,5   10,6   10,7   10,2   10,7   10,5
Samlede aktiver, mia.      16,1   16,6   17,1   16,9   17,4   16,1   17,4   17,1
 DKK                                                                            
Egenkapital, mia. DKK       2,2    2,1    2,1    2,2    2,1    2,2    2,1    2,2
Solvens                   14,6%  14,7%  14,7%  14,5%  15,4%  14,6%  15,4%  14,7%
Likviditet i forhold til  2,6 x  2,6 x  2,8 x  2,6 x  2,8 x  2,6 x  2,8 x  2,8 x
 lovkrav                                                                        
Omkostninger /              66%    70%    68%    67%    61%    68%    62%    66%
 Driftsresultat                                                                 
Antal medarbejdere          510    512    523    530    538    510    538    523
 (FTE), ult. 
--------------------------------------------------------------------------------

 * Ekskl. engangsposter og kursreguleringer.

 Yderligere oplysninger findes i delårsrapporten (offentliggøres alene på
engelsk).