2016-05-23 08:00:02 CEST

2016-05-23 08:00:02 CEST


SÄÄNNELTY TIETO

BankNordik P/F - Selskabsmeddelelse

BankNordik indfrier udestående kapitalbeviser og udsteder ny ansvarlig lånekapital


Med henvisning til delårsrapporten for 1. kvartal 2016 er der truffet
beslutning om at indfri bankens hybride kernekapital (ISIN DK0030278643) på 180
mio. kr. og ansvarlige lånekapital (ISIN DK0030278726) på 270 mio. kr.
Indfrielsen finder sted den 24. juni 2016. 



Samtidig vil BankNordik, efter drøftelser med investorer, udstede ansvarlig
lånekapital (Tier 2 under CRD IV) for 225 mio. kr. med valør den 24. juni 2016. 



De nye kapitalbeviser udstedes i form af 10-årige obligationer med første call
efter 5 år og kvartalsvise kuponrenter. Obligationerne forrentes med 5,0785%
p.a., baseret på den 5-årige swaprente med tillæg af et kreditspænd på 4,75%
p.a. Såfremt lånet ikke indfries den 24. juni 2021, vil rentesatsen blive
aftalt til en variabel 3 måneders CIBOR-rente med tillæg af kreditspændet på
4,75% p.a. 



Målt i forhold til kapitalforholdene pr. 31. marts 2016 vil disse transaktioner
resultere i følgende: 



  -- Den egentlige kernekapitalprocent reduceres med 0,2 procentpoint til 14,2%.
  -- Kernekapitalprocenten reduceres med 1 procentpoint til 14,2%.
  -- Solvensprocenten reduceres med 1,4 procentpoint til 15,8%.



Den årlige nettobesparelse i renteudgifter som følge af transaktionerne vil
udgøre omkring 20 mio. kr. 





Yderligere oplysninger:

Árni Ellefsen, adm. direktør, tel. (+298) 230 348





BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og
forsikringsaktiviteter på Færøerne og i Island. Koncernen, som blev grundlagt
for over 100 år siden på Færøerne, har samlede aktiver på 16,2 mia. kr. og 477
medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på
henholdsvis Nasdaq Iceland og Nasdaq Copenhagen.