|
|||
![]() |
|||
2016-06-21 08:15:40 CEST 2016-06-21 08:15:40 CEST REGULATED INFORMATION BankNordik P/F - SelskabsmeddelelseSalg af Vørður og afvikling af danske erhvervsaktiviteter - statusSalget af 100% af BankNordiks aktier i Vørður-koncernen til islandske Arion banki er nu godkendt af den islandske centralbank og af det islandske finanstilsyn. Herefter udestår alene de islandske konkurrencemyndigheders godkendelse. BankNordik forventer ikke, at konkurrencemyndighedernes endelige afgørelse foreligger før efter udgangen af juni i år, hvorfor transaktionen forventeligt først gennemføres i andet halvår i år. Afviklingen af de danske erhvervsaktiviteter forløber planmæssigt, og i første halvår i år forventes derfor afviklet danske erhvervsudlån til en bogført værdi på omkring 1 mia. kr. BankNordiks bestyrelse fastholder tidligere udmelding om fremsættelse af forslag til selskabets generalforsamling om udbetaling af udbytte for et beløb, der baseres på den forholdsmæssige forbedring af koncernens kapitalgrundlag relateret til frasalget af Vørður-koncernen og nedbringelse af de danske erhvervsaktiviteter. Som tidligere udmeldt vil frasalget af Vørður-koncernen kunne forbedre koncernens kapitalgrundlag med mindst 100 mio. kr. og afviklingen af de danske erhvervsaktiviteter med omkring 200 mio. kr., hvorfor den forventede samlede udbyttebetaling vil kunne være på omkring 300 mio. kr. Ethvert forslag om udbyttebetaling vil ske med respekt for den udmeldte målsætning om en egentlig kernekapitalprocent (CET1) på ikke under 13. Henset til at frasalget af Vørður-koncernen nu forventes gennemført i andet halvår i år, vil bestyrelsens forslag om udbyttebetaling blive fremlagt på BankNordiks ordinære generalforsamling i 2017. For yderligere information Árni Ellefsen, CEO, tlf. +298 230 348 BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og forsikringsaktiviteter på Færøerne og i Island. Koncernen blev grundlagt for over 100 år siden på Færøerne, har 170.000 kunder, samlede aktiver på 16 mia. kr. og ca. 480 medarbejdere. Banken er underlagt det danske finanstilsyn og er børsnoteret på NASDAQ OMX. www.banknordik.dk Disclaimer. Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn. Med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger, herunder uden begrænsning udsagn vedrørende BankNordiks finansielle stilling, fremtidige driftsresultater, forretningsstrategi, ledelsesplaner og målsætninger for koncernens fremtidige drift, anses alle udsagn for at være fremadrettede udsagn. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på nuværende antagelser og er forbundet med en række risici og usikkerheder, som kan forårsage, at faktiske resultater og udvikling adskiller sig væsentligt fra de forventede fremtidige resultater og udvikling, som udtrykt direkte eller indirekte i de fremadrettede udsagn. Forhold, som kan forårsage, at fremadrettede udsagn adskiller sig væsentligt fra faktiske resultater indbefatter blandt andet generelle økonomiske og forretningsmæssige faktorer, konkurrence samt rente- og valutakursudsving. Der kan derfor ikke gives sikkerhed for, at forventede begivenheder vil indtræffe, eller at de anførte mål faktisk vil blive nået. De oplysninger, der gives i nærværende materiale, er pr. dags dato, og BankNordik påtager sig ikke noget ansvar for at opdatere fremadrettede udsagn indeholdt heri. |
|||
|