2010-09-28 08:49:49 CEST

2010-09-28 08:50:45 CEST


REGULATED INFORMATION

Eik Banki P/F - Selskabsmeddelelse

Finanstilsynets fastsætter solvenskrav for Eik Banki P/F og for Eik Bank Danmark A/S med frist for opfyldelse


•	Finanstilsynets fastsætter solvenskrav for Eik Banki P/F og for Eik Bank
Danmark A/S med frist for opfyldelse 
•	Afgørelse vedrørende nedskrivninger
•	Væsentlig nedjustering for 2010 som følge af nedskrivninger 
•	Statsgarantien fortsætter 


1.	Solvenskrav for Eik Banki P/F og Eik Bank Danmark A/S

Finanstilsynet har den 27. september 2010 pålagt Eik Banki P/F et solvenskrav
på 25,1 %, svarende til en tilstrækkelig basiskapital på 2.285 mio. kr.  Denne
basiskapital er fastsat under forudsætning af, at der findes en løsning for
datterbanken Eik Bank Danmark A/S, så Eik Banki P/F's risiko i forbindelse med
Eik Bank Danmark A/S ikke overstiger ca. 911 mio. kr., svarende til
egenkapitalen i halvårsregnskabet for Eik Bank Danmark A/S. Er Eik Banki P/F's
risiko i forbindelse med Eik Bank Danmark A/S større, forøges solvenskravet
tilsvarende. 

Eik Banki P/F har pr. 30. juni 2010 opgjort sit solvensbehov til 10,93 %,
svarende til en tilstrækkelig basiskapital på 997 mio. kr. Det af
Finanstilsynet fastsatte solvenskrav indebærer for Eik Banki P/F dermed en
forøgelse af kravet til den tilstrækkelige basiskapital på 1.288 mio. kr. 

Eik Banki P/F's faktiske solvens var 22,75 %. pr. 30. juni 2010, svarende til
en basiskapital på 2.075 mio. kr. 

Tilsvarende har Finanstilsynet den 27. september 2010 pålagt Eik Bank Danmark
A/S et solvenskrav på 35,4 %, svarende til en tilstrækkelig basiskapital på
2.003 mio. kr. 

Eik Bank Danmark A/S har pr. 30. juni 2010 opgjort sit solvensbehov til 11,6 %
svarende til en tilstrækkelig basiskapital på 659 mio. kr. Det af
Finanstilsynet fastsatte solvenskrav indebærer for Eik Bank Danmark A/S dermed
en forøgelse af kravet til den tilstrækkelige basiskapital på 1.347 mio. kr. 

Eik Bank Danmark A/S' faktiske solvens var 14,7 %. pr. 30. juni 2010, svarende
til en basiskapital på 831 mio. kr. 

Finanstilsynet har på denne baggrund meddelt Eik Banki P/F og Eik Bank Danmark
A/S en frist til den 30. september 2010, kl. 18, til at opfylde de fastsatte
solvenskrav. 

Finanstilsynet oplyser, at Finanstilsynet vil tage stilling til en eventuel
fristforlængelse, hvis der anmodes derom. 


2.	Afgørelse vedrørende nedskrivninger 

Fondsrådet har den 27. september 2010 afsagt en afgørelse om, at Eik Banki
P/F's halvårsrapport for 1. halvår 2010 efter Fondsrådets opfattelse indeholder
fejl. I henhold til Fondsrådets afgørelse skal der således foretages ekstra
nedskrivninger på fire engagementer for yderligere i alt 852 mio. kr. (fordelt
med 339 mio. kr. relateret til Eik Banki P/F og 513 mio. kr. relateret til Eik
Bank Danmark A/S), der forringer periodens resultat og egenkapital. 

I henhold til påbuddet skal der afgives korrigerende/supplerende information
til halvårsrapporten for 1. halvår 2010. 


3.	Væsentlig nedjustering for 2010

Som følge af de af Fondsrådets påbudte nedskrivninger på udvalgte engagementer
og som følge af Finanstilsynets konklusioner vedrørende især engagementer i Eik
Bank Danmark A/S i øvrigt nedjusteres koncernens forventede resultat for 2010
med 1,3 mia. kr. Årets underskud forventes at være i niveauet 1,3 mia. kr.
sammenholdt med, at banken i forvejen forventede et lille positivt resultat. 

Som følge af den fortsatte globale usikkerhed (finanskrise) eksisterer en
afledt usikkerhed på de finansielle markeder, hvor banken opererer, hvilket kan
påvirke resultatet for 2010. 


4.	Nødvendig kapitaltilførsel

For Eik Banki P/F som selvstændig bank vil solvenskravet korrigeret for
nedskrivninger og forudsat nedskrivning af den fulde værdi af Eik Bank Danmark
A/S udgøre 1.374 mio. kr., hvilket efter bestyrelsens opfattelse nødvendiggør
en kapitaltilførsel i størrelsesordenen 1.000 - 1.200 mio. kr. 

For Eik Bank Danmark A/S vil solvenskravet korrigeret for nedskrivninger udgøre
1.282 mio. kr., hvilket efter bestyrelsens opfattelse nødvendiggør en
kapitaltilførsel i størrelsesordenen 1.200 - 1.400 mio. kr. 


5.	Generel statsgaranti

Indskydere og simple kreditorer er fortsat omfattet af den generelle
statsgaranti som nærmere beskrevet i bankens selskabsmeddelelse nr. 19/2010.