2011-10-07 21:54:09 CEST

2011-10-07 21:55:12 CEST


REGULATED INFORMATION

BankNordik P/F - Selskabsmeddelelse

Ændring af Outlook 2011


I halvårsregnskabet 2011 oplyste BankNordik, at der forventes et
koncernresultat før skat, kursreguleringer og sektoromkostninger i andet halvår
2011 på DKK 70-100 mio. Yderligere oplystes, at som en følge af opkøbet af
aktiviteter fra Amagerbanken af 2011 A/S ville BankNordik have
engangsomkostninger på omkring DKK 50 mio. 

BankNordik forventer nu, at skulle udgiftsføre DKK 45 mio. i yderligere
engangsomkostningerne i forbindelse med opkøbet og integrationen af aktiviteter
fra Amagerbanken af 2011 A/S. Omkring DKK 25 mio. af disse yderligere
omkostninger skyldes primært forventede øgede omkostninger grundet en
udskydelse af konvertering af de erhvervede aktiviteter fra Amagerbanken af
2011 A/S' IT-platform til BankNordiks IT-platform. IT-konverteringen forventes
nu at ske i begyndelse af 2012. De resterende DKK 20 mio. er direkte
omkostninger i forbindelse med IT-konverteringen. BankNordik havde oprindeligt
påtænkt at aktivere dette beløb, men vælger nu at udgiftsføre beløbet. 

BankNordiks ordinære drift forventes dog at være bedre end sidste år, og fuldt
så godt som forventet i BankNordiks oprindelige outlook 2011. Koncernresultatet
2011 før skat, kursreguleringer og sektoromkostninger i andet halvår 2011
nedjusteres derfor alene til DKK 50-80 mio. 

BankNordiks outlook for 2011 er herefter:

  -- Koncernresultatet før skat, kursreguleringer og sektoromkostninger i andet
     halvår 2011 på DKK 50-80 mio.
  -- Nettorente- og gebyrindtægter stiger med 10-20 % i forhold til 2010
  -- Nettoforsikringsindtægter på samme niveau som 2010
  -- Personale- og administrationsomkostninger, afskrivninger og andre udgifter
     stiger med 50-55 % i forhold til 2010
  -- Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier på DKK 50-100 mio.

I forbindelse med offentliggørelse af BankNordiks resultat for tredje kvartal
2011 vil blive fremlagt outlook 2012. 

Yderligere information

Janus Petersen, adm. direktør, og Árni Ellefsen, økonomidirektør, tlf. +298 330
330.