2015-10-01 09:00:01 CEST

2015-10-01 09:00:04 CEST


REGLERAD INFORMATION

BankNordik P/F - Selskabsmeddelelse

BankNordik er på plads med ledelsen


Efter en kortere periode som konstitueret administrerende direktør er Árni
Ellefsen nu udnævnt som administrerende direktør i BankNordik. 

Árni Ellefsen er statsaut. revisor og startede sin karriere i BankNordik
tilbage i 2011, da han blev økonomidirektør i banken og indtrådte i
koncernledelsen. Han har tidligere bl.a. arbejdet hos KPMG i København og været
partner i det færøske revisionsfirma Spekt. "Árni er en teamorienteret person, som får det bedste frem i sine kolleger. Med
Árni i spidsen får BankNordik en moderne ledelse, som kan eksekvere den
strategi, som bestyrelsen har lagt. Ledelsen skal i løbet af de kommende år for
alvor sætte BankNordik på landkortet for privatkunder i Danmark, Grønland og på
Færøerne og desuden videreudvikle bankens position som den foretrukne
finansielle partner for færøsk erhvervsliv samt øge fokus på grønlandske
virksomheder, der i fremtiden forventes at ekspandere," siger Stine Bosse,
bestyrelsesformand. 



Omorganisering af forretningsområder og udvidelse af koncernledelse

I tråd med den nyligt udmeldte strategi, hvor BankNordik øger sit fokus på
privatkundeområdet i Danmark, Grønland og på Færøerne samt på erhvervsområdet i
Grønland og på Færøerne, foretager BankNordik også en omorganisering af bankens
forretningsområder. Samtidig udvides koncernledelsen med bankens
privatkundedirektør. 



Den nye organisering skal understøtte gennemførelsen af den erklærede strategi
samt sikre et tættere samarbejde på tværs af forretningsområderne. Ved
organiseringen af privatkundeområdet som ét ansvarsområde på tværs af
landegrænser, med privatkundedirektøren som repræsentant i koncernledelsen,
sikres det nødvendige fokus på en videreudvikling af privatkundeaktiviteterne i
alle tre lande. Desuden skabes der grobund for en bedre udnyttelse af mulige
synergier, bl.a. i form af ensrettede processer og systemer. 



Den nye organisation vil fremover bestå af følgende forretnings- og
stabsområder: 

  -- Økonomi, Risk Management samt øvrige stabe under ledelse af Árni Ellefsen,
     adm. direktør/CEO
  -- Erhverv, pension og forsikring under ledelse af John Rajani,
     bankdirektør/Deputy CEO
  -- Privat samt Salg og marketing under ledelse af Turið F. Arge,
     privatkundedirektør
  -- Markets samt Private Banking under ledelse af Henrik Jensen,
     investeringsdirektør/Chief Investment Officer
  -- Kredit samt Filialsupport under ledelse af Rune Nørregaard, kreditdirektør

De tre direktører vil sammen med BankNordiks direktion fremadrettet udgøre
bankens koncernledelse. Direktionen udgøres nu af administrerende direktør,
Árni Ellefsen og bankdirektør, John Rajani. 

“Med dagens ændringer er BankNordiks organisation og ledelse styrket, og vi har
nu alle forudsætninger på plads for at kunne føre den nye strategi ud i livet,
til gavn for kunder og aktionærer,” siger bestyrelsesformand, Stine Bosse. 



Ny privatkundedirektør indtræder i koncernledelsen

Turið F. Arge er et nyt navn i BankNordiks koncernledelse, og hun har siden
sommeren 2014 bestridt stillingen som bankens erhvervsdirektør på Færøerne.
Turið F. Arge er uddannet cand.merc.aud. og har gennem sin karriere i
BankNordik bl.a. været direktør for Salg og marketing samt Kundeservice og
Filialsupport. "Vi er glade for, at Turið F. Arge nu indtræder i bankens koncernledelse. Turið
havde en central rolle i forbindelse med reorganiseringen af bankens
privatkundeområde for nogle år siden, hvor hun bl.a. var ansvarlig for
centraliseringen af Kundeservice og Filialsupport i Danmark og på Færøerne.
Dette sammenholdt med hendes erfaring som tidligere ansvarlig for bankens salg-
og marketingaktiviteter betyder, at hun har opnået et indgående kendskab til
bankens privatkundeområde samt til de forskellige geografiske markeder, som
banken opererer på. Hendes store erfaring kommer især til at være værdifuld i
forbindelse med det øgede fokus på det danske privatkundeområde,” siger Árni
Ellefsen, adm. direktør. 



Mere information

Stine Bosse, bestyrelsesformand, tel: (+45) 21 23 24 25

Árni Ellefsen, administrerende direktør, tel: (+298) 230 348