2010-06-22 12:16:53 CEST

2010-06-22 12:17:49 CEST


REGULATED INFORMATION

Eik Banki P/F - Selskabsmeddelelse

Eik Banki P/F udsteder variabelt forrentet obligationslån


Eik Banki P/F udsteder den 28. juni 2010 et variabelt forrentet obligationslån
på nominelt DKK 2.000.000.000. Obligationslånet udgør seniorkapital og
forrentes med en variabel, kvartårlig kuponrente i obligationens løbetid. 

Lånet indfries til kurs 100,00 den 28. juni 2013, medmindre de er blevet
førtidsindfriet. 

Obligationslånet udstedes med Danske Bank A/S som arrangør og er på forhånd
aftaget af institutionelle investorer. 

Udstedelsen er garanteret af Finansiel Stabilitet A/S på vegne af den danske
stat. 

Obligationerne vil blive optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med
første handelsdag den 28. juni 2010. Obligationerne har fondskode (ISIN)
DK0030251954. 

Der henvises til vedlagte informationsmateriale.


Med venlig hilsen



Marner Jacobsen		Finn Danberg
Adm. direktør		Underdirektør






For yderligere information, kontakt:
Marner Jacobsen, Adm. direktør, tel. +298 348 000 - marner.jacobsen@eik.fo
Finn Danberg, Underdirektør, tel. +298 548 610 - finn.danberg@eik.fo