2012-02-06 15:50:52 CET

2012-02-06 15:51:55 CET


REGULATED INFORMATION

BankNordik P/F - Selskabsmeddelelse

BankNordik offentliggør foreløbigt resultat for 2011


Voldsomme storme i november og december har påvirket forsikringsresultatet

Færøerne har været ramt af usædvanligt dårligt vejr i vinter, især
ekstraordinært hårde storme 24. november 2011 og igen 25. december 2011. De
økonomiske virkninger for Koncernens forsikringsselskab Trygd er nu opgjort til
DKK 20-25 mio. 

Endvidere er nedskrivningerne på udlån pr. ultimo 2011 opgjort foreløbigt til
DKK 90-100 mio. De ligger således inden for - om end i den høje ende af - det
tidligere forventede interval på DKK 50-100 mio. 

På baggrund af de nævnte to faktorer er BankNordiks resultat for 2011 nu
foreløbigt opgjort til niveauet DKK 15-25 mio. før kursreguleringer og skat.
Banken forventede i sin delårsrapport for tredje kvartal 2011, som blev
offentliggjort 14. november 2011, et resultat på DKK 50-80 mio. i 2011. 

Resultatet indeholder engangsomkostninger i størrelsesordenen DKK 95 mio.,
primært i forbindelse med erhvervelsen og integrationen af de sunde dele af
Amagerbanken medio 2011. Omkostningerne er i overensstemmelse med de
forventninger, der blev offentliggjort i oktober 2011, og integrationen følger
planen. 

Årsrapporten for 2011 er planlagt offentliggjort 20. marts 2012.



Yderligere information

For yderligere information kontakt venligst adm. direktør Janus Petersen eller
økonomidirektør Árni Ellefsen på tlf. +298 330 330.