2007-10-30 10:17:34 CET

2007-10-30 10:17:34 CET


REGULATED INFORMATION

Cramo Oyj - Selskabsmeddelelse

CRAMO OVERTAGER SKANSKAS DANSKE UDLEJNINGS OPERATION


CRAMO OVERTAGER SKANSKAS DANSKE UDLEJNINGS OPERATION                            

Cramo A/S som er et datterselskab i Cramo koncernen har overtaget Skanskas      
udlejnings virksomhed i Danmark med alle ansatte, eksisterende maskinflåde og   
kundeportefølje. Cramo estimerer at erhvervelsen vil sikre en forøget årlig     
udlejningsvolumen på minimum 100 mio. kr. I forbindelse med aftalen er der      
indgået en Pan-Nordic samarbejdsaftale mellem Cramo og Skanska.                 

Erhvervelsen er et resultat af Cramos ambition om at vokse i det Nordiske       
marked. På samme tid har Skanska annonceret deres intentioner om at minimere    
deres aktiviteter på det danske marked.                                         

"Denne aftale er meget værdifuld for begge parter, da det vil styrke vores      
relation på koncernbasis", siger Göran Carlson, vice CEO i Cramo. "Den          
Pan-Nordiske aftale kan allerede på kort sigt tilføje en substantiel årlig      
volumen for Cramo. Med erhvervelsen i Danmark tager Cramo en aktiv rolle i      
konsolideringen af det temmelig fragmenterede marked."                          

90 % af operationen i erhvervelsen er knyttet til intern leje i Skanskas Bygge &
anlægsvirksomhed i Danmark. Forretningerne er lokaliseret i Århus, Odense og    
Tåstrup. Udlejningsflåden inkluderer ca. 3000 enheder. Parterne er blevet enige 
om ikke at offentliggøre købsprisen.                                            

Cramo Danmark er vokset hurtigt og støt med åbning af 6 nye afdelinger i 2007.  
Derved er der nu i alt 16 afdelinger strategisk placeret i Danmark. Gennem købet
af Skanskas modul aktivitet “Consite” i 2004 og nu købet af blandt andet        
Skanskas Skur-enheder, er Cramo i Danmark dermed førende udlejer på dette       
område. Cramos mål er at være blandt de 2 største udlejningsvirksomheder i      
Danmark.                                                                        

"Samarbejdet mellem Cramo og Skanska har igennem årene udviklet sig meget       
positivt og vi kender hinanden og kunderne godt", siger Ole Wamsler,            
Administrerende Direktør i Cramo A/S. "At erhverve Skanskas udlejnings          
aktiviteter og organisation er af strategisk vigtighed for Cramos danske        
virksomhed. Vi vil kunne tilbyde vore kunder helt nye produkt- og services      
baseret på højtspecialiserede kompetencer. De nye områder er byggekraner,       
person- og materielhejs, anlægsmaskiner i den tunge ende med eller uden fører,  
sikkerhedsudstyr og multiservice.  Vores kapacitet til at betjene kunderne i    
bygge- & anlægssektoren, samt i den industrielle sektor vil blive styrket både  
materiel og kompetencemæssigt."                                                 

CRAMO PLC                                                                       

Vesa Koivula                                                                    
President og CEO                                                                

For mere information:                                                           
Göran Carlson, vice CEO, Cramo, tlf. +46 8 623 5400                             
Ole Wamsler, Administrerende Direktør i Cramo A/S tlf. +45 28 14 06 48          

Distribution                                                                    
Helsinki Stock Exchange                                                         
Major media                                                                     
www.cramo.com                                                                   

Cramo koncernen er en service virksomhed der specialiserer sig indenfor blandt  
andet udlejning af lifte, anlægsmaskiner, byggemaskiner og flytbare lokaler samt
tilhørende services. Cramo opererer i 10 lande med i alt 250 afdelinger og er en
ledende udlejningskoncern i de Nordiske lande og Central-og Østeuropa.  Cramo   
har ca. 2000 ansatte og en omsætning i 2006 på mere end 3 mia. kr. Cramo er     
børsnoteret på Helsinki Børs. For mere information, se venligst www.cramo.com.