|
|||
2011-05-16 10:00:19 CEST 2011-05-16 10:01:12 CEST REGULATED INFORMATION BankNordik P/F - SelskabsmeddelelseBankNordik har budt på sunde dele af AmagerbankenBankNordik har i dag afgivet et bindende tilbud om køb af dele af Amagerbankens aktiviteter. Sælger er Finansiel Stabilitet. BankNordiks interesse for at overtage dele af Amagerbanken er i overensstemmelse med bankens strategi om kontrolleret vækst, som har været ledetråd for dens kraftige udvikling i de senere år. Strategien bygger på en tæt relation til kunderne, stram styring af kreditgivningen samt vægt på lønsomhed i alle aktiviteter. BankNordik købte sidste år ni af Sparbanks filialer i Jylland og på Fyn og tre på Grønland. ”Vi ønsker at udvide vores aktiviteter i Danmark yderligere. Først og fremmest gennem organisk vækst, men vi har også holdt øje med muligheder for at overtage attraktive aktiviteter, der passer til vores måde at drive bank på. Vi lægger som Amagerbanken vægt på tæt dialog med kunderne og nære relationer til det lokale marked,” siger Janus Petersen, administrerende direktør i BankNordik. BankNordiks investering vil blive finansieret gennem dels egne midler, dels en styrkelse af bankens i forvejen stærke kapitalgrundlag. Banken har således været i dialog med udvalgte institutionelle investorer, som bakker op om investeringen og har givet bindende tilsagn om at bidrage med hybridkapital til en væsentlig del af finansieringen af købet. Med en solvensprocent på 17 ved udgangen af 2010 er BankNordik en af Nordens mest velkonsoliderede banker, og banken har gennem en lang årrække vist en høj lønsomhed. Af hensyn til salgsprocessen kan der ikke gives nærmere oplysninger om buddets omfang og vilkår på nuværende tidspunkt. BankNordik er derfor på nuværende tidspunkt afskåret fra at belyse de forventede økonomiske, forretningsmæssige og organisatoriske følger af et eventuelt køb. Finansiel Stabilitet har imidlertid planlagt en hurtig behandling af de modtagne tilbud og afgørelse herom. Kontakt: Janus Petersen, adm. direktør, telefon +298 230 340 |
|||
|