2010-05-19 16:35:31 CEST

2010-05-19 16:36:27 CEST


REGULATED INFORMATION

Eik Banki P/F - Selskabsmeddelelse

Eik Banki P/F udsteder variabelt-forrentede obligationer


Eik Banki udsteder den 21. maj 2010 ny seniorkapital i form af DKK-denominerede
variabelt-forrentede obligationer med tre års løbetid. Udstedelsen udgør
nominelt DKK 1.000.000.000 og er på forhånd aftaget af en eller flere
kvalificerede investorer. 

Obligationerne udstedes til kurs pari og forfalder til kurs pari ved udløb den
21. maj 2013. 

Udstedelsen er garanteret af Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat.

Obligationerne vil blive optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen og NASDAQ
OMX Iceland med første handelsdag den 21. maj 2010. Obligationerne har
fondskode (ISIN) DK0030246285. 

Informationsmaterialet offentliggøres via NASDAQ OMX Copenhagen og NASDAQ OMX
Iceland (www.nasdaqomxnordic.com). 


Med venlig hilsen



Marner Jacobsen		Finn Danberg
Adm. direktør		Underdirektør