|
|||
![]() |
|||
2011-12-13 10:10:36 CET 2011-12-13 10:11:32 CET REGULATED INFORMATION BankNordik P/F - SelskabsmeddelelseBankNordik offentliggør positive forventninger til 2012 og finansielle mål på tre års sigtÅrene 2011 og 2012 præges af integrationen af betydelige nye aktiviteter. Ikke mindst de sunde dele af Amagerbanken fra juli 2011 og købet af 12 filialer fra Sparbank i 2010, som øger de danske forretninger væsentligt. Konsolidering er derfor det aktuelle fokuspunkt. Derefter ser banken gode muligheder for fremgang i både aktivitet og lønsomhed, baseret på det opnåede bredere forretningsgrundlag Som annonceret i forbindelse med offentliggørelsen 14. november 2011 af delårsrapporten for tredje kvartal 2011 har BankNordiks bestyrelse behandlet budgettet for 2012 og de økonomiske udsigter for de følgende to år. På dette grundlag ønsker bankens ledelse at offentliggøre forventningerne for 2012 og opdaterede finansielle mål på mellemlangt sigt (tre år). Forventninger for 2012 I begyndelsen af 2010 erhvervede BankNordik ni danske og tre grønlandske filialer fra Sparbank, og i år har banken overtaget de sunde dele af Amagerbanken med virkning fra 1. juli 2011. De udvidede aktiviteter i Danmark forventes at bidrage betydeligt til udviklingen i resultatet i de kommende år. Udgifter til integration af tilkøbte aktiviteter samt sektorudgifter har hidtil præget bankens resultater. Sammenlægningen af it-systemerne er som tidligere meddelt planlagt til begyndelsen af 2012. Herefter vil optimeringen af driften kunne gennemføres, og de økonomiske fordele herved vil kunne høstes fra andet halvår 2012 og få fuld effekt fra regnskabsåret 2013. -- Forventningerne til resultatet for 2012 kan sammenfattes således: -- Basisindtjening DKK 150-200 mio. i 2012 - mod DKK 145-175 mio. i 2011 og DKK 82 mio. i 2010 - ekskl. engangsomkostninger, sektoromkostninger, kursregulering og skat -- Resultat før sektoromkostninger, kursregulering, skat i 2012 DKK 100-170 mio. - mod DKK 50-80 mio. i 2011 og DKK 52 mio. i 2010 -- Engangsomkostninger forventes at andrage DKK 30-50 mio. i 2012 - mod DKK 95 mio. i 2011 -- Nedskrivninger forventes at andrage DKK 80-120 mio. i 2012 (på niveau med BankNordiks gennemsnitlige nedskrivninger de seneste femten år) -- Forventet ROE 8-10% før nævnte engangsomkostninger og 5,5-8,5% efter disse. ”Allerede i 2012 forventer vi at kunne levere fremgang i resultatet som følge af det opnåede større forretningsgrundlag. I andet halvår kan vi begynde at høste stordriftsfordele og synergi, så lønsomheden kan blive yderligere forbedret i de kommende år,” siger Janus Petersen, koncernchef i BankNordik. I henhold til indgåede aftaler om hybrid lånekapital er udlodningen af udbytte begrænset til 10% af årets resultat og højst DKK 10 mio. såfremt Banknordiks kernekapital eksklusiv hybrid kernekapital er under 10%. Indtjeningen de kommende tre år vil i stor udstrækning blive brugt til at nedbetale hybrid og ansvarlig lånekapital. Finansielle mål på tre års sigt Ud over forventningerne for det kommende år har BankNordiks ledelse revurderet de finansielle mål på mellemlangt sigt, det vil sige perioden på tre år frem til og med 2014. Hovedpunkterne er følgende: -- Afkastet af egenkapitalen (ROE) ventes bragt op til et niveau på 12% før skat -- Målet for omkostningsprocenten (Cost/Income Ratio) er højst 60% -- Målet for solvensen er sat til 13-16% hvoraf kernekapitalen, eksklusiv hybrid lånekapital, skal udgøre mindst 12%. -- De risikovægtede aktiver (RWA) forventes at holde sig på nuværende niveau. -- Målet for likviditeten er en overdækning på 100% i forhold til det krævede niveau. BankNordiks solvens blev ved udgangen af tredje kvartal 2011 opgjort til 15%, mens solvensbehovet var 9,0%. Det er Bankens politik at fastholde en høj solvens - væsentligt over det krævede. Det samme gælder likviditeten. Med overtagelsen af de sunde dele af Amagerbanken forøgede BankNordik sit indlånsoverskud til størrelsesordenen DKK 2 mia., og den likviditetsmæssige overdækning var 149% ved udgangen af tredje kvartal. Forbehold De fremadrettede udsagn i nærværende meddelelse er forbundet med risici og usikkerhed, som kan indebære, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn. Risiko- og usikkerhedsfaktorer er blandt andet - men ikke udelukkende - udviklingen i rentemarginalen (idet en ændring på +/- 0,1%-point indebærer en resultatændring på ca. DKK 12 mio.), udlånsporteføljens størrelse (idet en ændring på +/- DKK 0,1 mia. alt andet lige indebærer en resultatændring på ca. DKK 5 mio.), udviklingen i nedskrivninger, afkastet på bankens egen beholdning, gebyrindtægterne samt skadeomfanget inden for forsikringsaktiviteterne. Væsentlige risiko- og usikkerhedsfaktorer findes desuden beskrevet i bankens seneste årsrapport. BankNordik blev stiftet for over 100 år siden på Færøerne. Koncernen har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og forsikringsaktiviteter på Fær-øerne og i Island. Banken har en balance på DKK 19 mia. og over 600 medarbejdere. Banken er underlagt det danske finanstilsyn og er børsnoteret på NASDAQ OMX København. BankNordik har fem filialer på Færøerne, tre i Grønland og 19 i Danmark, heraf flere i vækstcentrene Hovedstaden, Aarhus, Odense og Trekantområdet. www.banknordik.dk. Yderligere oplysninger Janus Petersen, adm. direktør, tlf. +298 330 340 Árni Ellefsen, CFO, tlf. +298 230 348 Investor Relations: ir@banknordik.fo |
|||
|