2016-05-30 13:05:51 CEST

2016-05-30 13:05:51 CEST


REGLERAD INFORMATION

BankNordik P/F - Selskabsmeddelelse

BankNordik igangsætter nyt aktietilbagekøbsprogram


Bestyrelsen i BankNordik P/F (BankNordik) har besluttet at udnytte den af
generalforsamlingen af 30. marts 2016 afgivne bemyndigelse til køb af
selskabets egne aktier. 

Nærværende tilbagekøbsprogram omfatter egne aktier for en maksimal værdi af
33,0 mio. kroner i markedsværdi, og gennemføres inden for den rammebemyndigelse
til køb af egne aktier, som bankens generalforsamling har givet bestyrelsen den
30. marts 2016. 

Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med d. 30. maj 2016 til og
med d. 30. december 2016. I denne periode vil BankNordik købe egne aktier for
op til en maksimal værdi af 33,0 mio. kroner i markedsværdi. 

Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i
EUs forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, den såkaldte ”Safe Harbour”
forordning. 

Formålet med aktietilbagekøbet er at tilpasse BankNordiks aktiekapital, således
at denne bedre afspejler bankens kapitalmålsætninger. 



Nærmere retningslinjer for tilbagekøbsprogrammet



  -- BankNordik skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden
     indflydelse fra BankNordik træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer
     aktietilbagekøbet inden for de offentliggjorte rammer. BankNordik udpeger
     ABG Sundal Collier som finansiel rådgiver og lead manager for
     aktietilbagekøbet.



  -- Det maksimale vederlag, BankNordik kan betale for aktier opkøbt under
     programmet, er 33,0 mio. kroner.



  -- Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af
     (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel og (ii) den højeste
     foreliggende uafhængige tilbudskurs på Nasdaq Copenhagen på
     handelstidspunktet.



  -- Det maksimale antal aktier, der kan tilbagekøbes på én enkelt handelsdag,
     vil svare til 25 % af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i aktierne
     i løbet af de 20 forudgående dage på Nasdaq Copenhagen.



  -- Så længe aktietilbagekøbsprogrammet løber vil BankNordik ugentligt
     offentliggøre en separat meddelelse til Nasdaq Iceland og Nasdaq
     Copenhagen, og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi.





Yderligere oplysninger:

Árni Ellefsen, adm. direktør, tel. (+298) 230 348



BankNordik har bankaktiviteter i Danmark og Grønland og på Færøerne og
forsikringsaktiviteter på Færøerne og i Island. Koncernen, som blev grundlagt
for over 100 år siden på Færøerne, har samlede aktiver på 16,2 mia. kr. og 477
medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på
henholdsvis Nasdaq Iceland og Nasdaq Copenhagen.